Om slægtsudvalget - Storgaard-slaegten

Gå til indhold

Om slægtsudvalget

Efter udgivelsen af Peter Nielsen bog om Storgaardslægten, var der en gruppe slægtsmedlemmer, der ønskede at følge Peter Nielsen slægtsbog op med udgivelse af bladet Storgaard Slægts-Nyt. Bladet skulle følge op på fødsler, ægteskaber, dødsfald og mærkedage i slægten, således at der kunne tilføjes nye oplysninger til slægtsbogen. En række personer meldte sig til denne opgave, og dermed var starten til et slægtsudvalg givet.
Udvalget arbejde bestod i at samle oplysninger om slægten, samt beretninger/historier om slægten og Hinge egnen. Desuden var det udvalgets opgave at arrangere slægtsstævner, som senere blev en tilbagevendende begivenhed hvert femte år.
Den dag i dag er der stadig et slægtsudvalg til at varetage ovenstående opgaver. Udvalget består af en repræsentant m/ægtefælle for hvert af de otte grene efter stamforældrene Peder Storgaard og Else Marie Andersdatter.
Denne side indeholder sider for slægtens medlemmer, herunder også de nuværende udvalgsmedlemmer. Alle Storgaard slægtsmedlemmer kan få tildelt et login til at læse mere om slægten ved at udfylde skemaet under "skriv til udvalget". Her vil der blandt andet være mulighed for at læse alle gamle Slægts-Nyt.
 
 
Udpluk af det første udgivne Slægts-Nyt i april 1949:
Vi goer ad di vejj wo foræller haa gawn,
de æ dem vi ka takk for æ vejj æ jawn. 
Anton Berntsen.
Det er rigtigt tænkt og skrevet af Anton Bentsen. Det er vore gamle forfædre, der har jævnet vejen for nutidens slægter, så vi både i naturlig og overført betydning kan færdes på det jævne og har så gode livsvilkår. Det er vore forfædre, der har opdyrket heden, brudt jernmalmen og pløjet ny land for os, så vi nu har så forholdsvis let ved at føre ploven og dyrke vore afgrøder til ernæring for os og vore husdyr. 
Dette gælder særlig vi landmænd, men også byernes og industriens folk nyder godt af den danske jords ydeevne.- Vi har derfor alle grund til at mindes og "takk" de hedengangne slægter for den indsats, de I deres tid har øvet, som også kommer os til gode. Og Ikke det alene, men selv om vi søger tilbage til de ældste, vi kan opspore i vor slægt, Storgaardslægten, så er det fra dem, vi har livet, og det er deres blod, der endnu ruller i vore årer. 
Det var tor at mindes disse gamle ærværdige mænd og kvinder og for at styrke slægtsfølelsen, vi for 15-16 år siden startede vore slægtsfester, og det var derfor slægtsbogen i sin tid blev skrevet, og det er også derfor, vi småfolk nu i al beskedenhed forsøger med et nyt bindeled indenfor Storgaardslægten, som vi kalder "SLÆGTSNYT". Den skulle bringe bud til hver enkelt familie indenfor kredsen om hvad der nu sker i slægten af familienyt fra år til år, for derigennem at holde forbindelsen vedlige og styrke slægtsbevidstheden. Et sådant blad kan også samle stof til en fortsættelse af slægtsbogen. Så være da bladet anbefalet til alle indenfor Storgaardslægten, der har blot en gnist af slægtsinteresse og historisk sans, og det har vi alle. 
Og endelig får jeg lov at nævne, at disse gamle fra det foregående slægtled, også ville være vejberedere eller vejvisere for deres efterkommere i åndeligt henseende. De allerfleste af dem var dybt religiøs prægede, de stilede mod deres hjem i Himlen, fordi de vidste, de havde ikke her deres blivende sted. Det har heller ikke vi, der træder vejen i dag, og jeg ved mig i god overensstemmelse med disse kære, gamle forfædre, når jeg giver det råd: lad os tragte efter at passe det, vi har fået betroet her på denne jord, så vi kan forsvare det over for Gud og mennesker, men lad os først og fremmest stile efter at nå det, der har evighedsværdi.
Tilbage til indhold