Om slægten
Storgaardslægten og Hinge Sogn har hørt sammen ihvertfald i tre hundrede Aar og maaske meget længere. Navnet stammer fra Storgaard, en af de midterste gårde i Hinge By. De vestligste gårde i byen kaldtes gennem tiderne Overbygaardene og de østligste Østergaard og Toftegaard samt Præstegaarden. At en af gårdene midt i byen blev kaldt Storgaard lader formode, at den har været den største i byen. — Ved Landgilde Matriklen af 1664 blev den vel ikke ansat væsentlig højere end andre af byens gårde, og det samme var tilfældet ved matrikelansættelsen 1688. Men flere af de andre ejendomme var delt i 2 halvgaarde og havde 2 fæstere, medens Storgaard ved begge lejligheder kun havde 1 fæster. Maaske har dette været medvirkende til, at gården har faaet navnet. At den ved Matriklen 1688 kaldes Storgaard kan tyde paa, at denne antagelse er rigtigt. Senere blev ogsaa denne gård delt i 2 halvgårde og fik 2 fæstere, og det blev saa den østligste af disse, der kom til at huse Storgaardslægten. Ved midten af nittende århundrede blev de to gårde atter forenet under samme ejer, idet Peder Nielsen Storgaard, der den 17. marts 1824 havde faaet skøde paa Østre Storgaard, i året 1840 tillige købte Vestre Storgaard af Chresten Pedersen Vestergaard. Det var dog kun et kort åremål, gårdene var forenet. Ejendommen blev senere delt saadan, at 5 af Peder N. Storgaards 9 børn blev bosat paa Storgaards tilliggende. Hele børneflokken kom til at bo i Hinge Sogn, og det kunne ikke undgås, at det lille sogn, der dengang var på ca. 475 indvånere, blev stærkt præget af slægten. |
Storgaard og møllen i Hinge. I baggrunden Hinge sø og Serup Bakker |
